Værdier

DanaCares særkende og værdier er, og har igennem alle de år DanaCare har eksisteret været, kvalitet, faglighed og troværdighed.
Kvaliteten bygger blandt andet på både velkvalificerede medarbejdere i administrationen og vikarer, der kan imødekomme kundernes krav om kvalitet i de opgaver, de påtager sig at løse for vore kunder.
For at kunne tilbyde de bedste og højest kvalificerede vikarer til vores kunder, har vi faste rekrutteringsprocedurer. Der afholdes yderligere introduktionskurser så vi sikrer, at vores vikarer altid er klædt rigtig på til opgaverne.

Vi har et tæt og godt samarbejde med vores kunder. Det betyder vi altid er ajour med krav og forventninger og dermed også kan vedligeholde og udvikle vikarernes kompetencer.
Troværdighed arbejder vi med på mange områder, men først og fremmest lægger vi stor vægt på en høj etik og moral blandt vore meadarbejdere, både internt og hos vore vikarer.

Vi arbejder ud fra velkendte overenskomster med både DSR, Foa og BUBL.

Vi er aktivt medlem af Dansk Erhverv. Vi er således kontinuerligt med i første række i udviklingen indenfor sundhedsområdet – både hvad gælder i det fagretlige og den faglige udvikling.
DanaCares administrative rutiner er klare og enkle. Der lægges stor vægt på fleksibilitet og troværdighed i samarbejdet, samt at kunden oplever levering af vikarydelser og fakturering i overensstemmelse med vore værdier.

Vi arbejder løbende med at optimere vore forretningsgange, herunder også vort IT-udstyr. Dermed har vi sikkerhed for, at de vikarer vi sender ud er de bedst kvalificerede. Hvilket vil sige, at de har de rigtige og opdaterede kvalifikationer til opgaven.
Grundlaget for DanaCares personalepolitik er at skabe gode og attraktive ansættelsesforhold. Dette grundlag gør det muligt at tiltrække og fastholde de mest velkvalificerede medarbejdere, så de altid matcher vore kunders ønsker og deres egne krav til videreudvikling.

I personalepolitikken er der tilkendegivet en klar holdning til medarbejderindflydelse, medarbejderansvar og udviklings- og uddannelsesmuligheder.