Nyhedsbrev, februar 2009

 

Kære kollega,

Vi håber, at du er kommet godt ind i det nye år og at vi også snart kan se frem mod et sprudlende forår.

Alle årstider byder jo på ekstraudgifter. Lige nu er det, netop det kommende forårs påskeferie, konfirmationer og lignende der står for døren. Derfor håber vi, at du har og fortsat vil lægge vagtønsker ind i vores system, så vi kan hjælpe dig med at få de vagter, der passer til dig og dine planer.

Derudover vil vi også gerne informere dig om den udvikling, der lige nu sker i DanaCare. Vores  IT system er i løbet af vinteren blevet udskiftet til et nyt og smartere og vi vil gerne i dette nyhedsbrev fortælle dig lidt om,  hvilke fordele det har for dig.

Den del af udviklingen, som har betydning for dig, vil ske i to trin.

Trin 1: (Primo 2009)

Systemet er lanceret internt, således at  vores interne personale allerede arbejder i systemet. Økonomisystemet er også ændret og du har sikkert allerede bemærket de nye lønsedler.

Trin 2: (1. & 2.  kvartal 2009)

Vi lancerer vores nye hjemmeside, som bl.a. vil indeholde flg.: 

Dit eget personlige login:

Når du første gang klikker dig ind på vores nye vikarportal, vil du blive vejledt til at kunne logge ind med dit cpr.nr. Efter 1. login vil du kunne skabe dit eget password. Dit brugernr. er altid dit cpr.nr.

Med dit personlige login og fra en hvilken som helst pc kan du nu:

  • Godkende for-udfyldte timesedler: Når du har godkendt din timeseddel sendes den til respektive arbejdsgiver, før den automatisk sendes til DanaCares løn afdeling. Timesedlerne vil ligeledes automatisk efter Krak udregne evt. kørsel og dermed kørselsafregning. Det betyder bl.a. også, at du ikke længere behøver at hente timesedler og heller ikke at skrive og sende timesedler. Nu kan du klare det hele ved vagtens afslutning på en pc.  
  • Se og printe dine lønsedler
  • Opdatere dine vagtønsker online
  • Få bekræftelser og afmeldinger direkte på din mobil via sms eller via mail
  • Få adgang til Logbuy – vores nye indkøbsportal med over 1000 butikker – med masser af gode tilbud og ikke mindst store rabatter*
  • Få adgang til at ændre dine data – eks. hvis du får nyt mobil nr., ny mail el. lign. På den måde sikre vi, at vi altid kan få kontakt med dig og tilbyde dig ”de gode vagter”

*Kortet gives til alle, der er aktiv vikar hos os. Du kan i løbet af februar hente dit helt personlige kort på et af DanaCares kontorer.

Nye ID kort:

Vi har investeret i nye kortprintere. Det betyder, at vi kan tilbyde et bedre og mere robust ID- kort i nyt design. Har du et vellignede elektronisk foto, eller kan du scanne et ind og sende det – kan du indtil den 1. marts hjælpe os meget ved at sende det til Anne-Rikke på rk@danacare.dk (husk at skrive cpr.nr. i mailen).

Hvis vi ikke modtager noget billede fra dig, laver vi dit nye ID kort med det billede vi allerede har i din mappe.

Fra den 20. marts kan du hente dit nye ID-kort på et af vore kontorer i hhv. Roskilde, Odense eller Århus.

Ekstra service:

Hvis du gerne til introduceres til brugen af systemet – kan du tilmelde dig et af vores ”introduktionsmøder”. Her vil vi gennemgå, hvordan du nemt og effektivt kan logge dig på systemet og godkende timesedler. På vores hjemmeside www.danacare.dk under nyheder, kan du se, hvornår introduktionsmøderne ( forventeligt maj og juni) finder sted.

Designet ændres lidt:

Du vil opleve, at vores design på hjemmesiden har fået en ansigtsløftning uden at vi er gået på kompromis med overskueligheden. Vi håber, at du vil finde dig godt tilrette med dit nye ”værktøj”.

Hvis du ikke har en pc:

Hvis du ikke har en pc og mailadresse, vil du naturligvis fortsat få dine lønsedler tilsendt per post.

Godkendelse af timesedler foregår dog fortsat elektronisk. Det betyder, at du ved afslutning af vagten skal logge dig ind på institutionens/afdelingens pc, godkende og bede om godkendelse.  Lønseddel får du tilsendt per post indtil du får mulighed for elektronisk overførsel.

Opdatering:

Du kan altid holde dig løbende orienteret om betydningen for dig – via vores hjemmeside under ”Nyheder - Nyt  IT system ”. Og så er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os på et af vores kontorer.

Mange hilsner

Fra os alle i DanaCare A/S