
Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year er landets - og verdens - mest anerkendte vækstskaberkonkurrence og en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere.
Vi er derfor meget stolte over, at vi i DanaCare A/S er nomineret på Sjælland. DanaCare A/S blev startet af nuværende Direktør Inger Kehlet I 1994 og har lige siden vokset sig frem til en god placering, som en af Danmarks førende leverandører af social- og sundhedspersonale.
Entrepreneur Of The Year-konkurrencen adskiller sig markant fra andre vækstkonkurrencer ved både at fokusere på virksomhedernes evne til vækst og de mere bløde værdier som entrepreneurens samfundsmæssige engagement og evne til at inspirere og engagere organisationen.
På nuværende tidspunkt er vi nomineret – og har deltaget i det dybdegående interview, hvorfor vi nu med spænding afventer juryens bedømmelse. Juryen afgør konkurrencen den 29. oktober 2008.
“Uanset om vi vinder eller ej, er vi meget glade for at være nomineret. Det betyder meget at få opmærksomhed udefra – og en større selvsikkerhed om, at vi på mange måder gør en masse gode og rigtige ting i virksomheden. Men vi kunne jo aldrig være blevet nomineret, såfremt vi ikke havde vores eminente vikarer og ansatte i DanaCare. Jeg vil derfor sige et meget stort “tak” til alle, der har, og fortsat bidrager med arbejde i DanaCare”, pointerer Inger Kehlet.
“Samtidig er det altid udviklende at få en overordnet gennemgang af virksomheden, som det jo egentlig er, når vi blev dybdeinterviewet. Selve interviewet har allerede sat nogle positive tanker igang.”, tilføjer Direktør Inger Kehlet.
Vi håber naturligvis på en topplacering – og vil indtil prisuddelingen fortsætte med vores arbejde på at gøre DanaCare endnu bedre og til den bedste i branchen.
Spørgsmål kan rettes til Inger Kehlet, Direktør
Email: ik@danacare.dk